to the Website this page belongs to (If you came from there, just close this window!)


to the English text

Besøg i en Læderklub

This interview appeared in MANège, a Danish gay magazine. It was published in issue number 3 of November 1965.

Er læderklubberne udklæknings-central for perversioner? - Hvorfor er læder så spændende? - Hvorfor er læderklubberne omgivet af så meget hemmelighedskræmmeri, og hvad foregår der ved møderne? - I dette interview fortæller medlemmerne af en læderklub om sig selv og om deres syn på lædermanien...


ved Lars Menardier

Glassene er ikke almindelige ølglas, men formet som støvler. En stabel plader ved siden af stereogrammofonen består af motorcykle-drøn med pigtrådsmusik i baggrunden, og her er pladeoptagelser af m/c-løb og kæderaslen og hvad-ved-jeg. Den ene væg er udsmykket med alt, hvad hjertet kan begære og fantasien udtænke af piske, kæder, håndjern, remme og reb. I et hjørne hænger en lang række bøjler med læderjakker og læderbenklæder, og over hele rummet hviler en svag, men umiskendelig duft af læder.
Det har været særdeles besværligt at komme herud. Lædergutterne sagde høfligt nej tak til første tilbut om et interview, men lod sig overtale på betingelse af, at jeg ikke røbede noget om de enkelte deltageres private interesser. Og da man endelig gav mig adressen (den forudgående korrespondance var sket gennem en postbox), måtte jeg love at tie stille med hvor i København læderkredsens mødelokale ligger. Det meget hemmelighedskræmmeri skærpede nysgerrigheden og måtte derfor nødvendigvis resultere i et vist anti-klimaks, da jeg endelig kom derud. For her hænger ingen forpinte ofre i kroge i loftet, og der trængte ingen halvkvalte skrig ud fra kælderen i rækkehuset, hvor lædergutterne samles. Tværtimod er her hyggeligt og intimt, og det lavtloftede lokale minder mere om en elegant, særpræget bar end noget andet. De seks lædermænd, der sidder rundt om bordet, er også langt mere fredsommelige end jeg havde turdet håbe. Guldøllerne skummer i støvle-glassene, men der er også whisky till hvem der foretrækker dét. På en måde er jeg lidt skuffet, for her havde man ventet noget lyssky og »underjordisk«, et mørkefolk, der sneg sig rundt i en halvneurotisk underverden.

Det var ikke lige det jeg havde ventet...

Naturligvis ikke. Folk, som har set vores annoncer, tror noget andet om os. Måske er annoncerne forkert formuleret. Måske har folk bare en forkert indstilling til læder ... Det er en stor, læderklædt fyr med karsehår, der fører ordet.

Hvorfor er læder egentlig så spændende?

Det er ikke læderet i sig selv, der er spændende, men al det, det repræsenterer. Hårdhed, styrke, maskulinitet, kraft. Og virilitet.

Og brutalitet?

Også brutalitet, ja, men ikke altid. Det afhænger vel af, hvem der er indeni læderet. En fyr i læderjakke med kæder og stjerner og metaldupper kan godt være så blid og øm som Vorherre selv.

Han tager altså læder på for at blive mere maskulin?

Det kan man godt sige. I visse tilfælde gælder reglen: Jo mere lædertøj, jo flere komplekser. Men heldigvis ikke altid.

Samles I her for at dyrke jeres komplekser?

Ja. Og ih, hvor gør det godt! - Men alvorligt talt, så samles vi jo også for at dyrke hinanden, ikke blot det »udenoms« som læderet og støvlerne.

Detteher med at dyrke hinanden, skal det opfattes rent bogstaveligt?

Somme tider. Vi samles ikke for at dyrke sex sammen, men det hænder naturligvis alligevel, at læderbukserne somme tider ryger. Sagen er den, at vi tilstræber en absolut utvungethed, når vi er sammen. Vi siger hvad vi tænker og gør hvad vi har lyst til. Ikke noget med at være »pæne«, hvis vi får lyst til noget »mindre pænt«. Ærlighed og ligefremhed fremfor alt.

Det må være et noget afslørende program...

Ja, det er det også. Vi kender naturligvis hinandens specielle lyster, og uanset hvori de består, så gælder det altså om at være ærlig og indrømme disse lyster for hinanden. Ellers når vi ingen vegne. Formålet er jo at kunne smide masken, når vi er sammen. Flere af os er gift og har børn, og det er kun her, vi har chance for at få afløb for vores forkærlighed for læder. Vi ses gennemsnitligt en gang om måneden og samler så læderduft nok til den kommende måned.

Det er altså egentlig en homofil forening, der blot er begrænset til læderfans?

Det er overhovedet ikke nogen forening. Vi har ingen formand, intet kontingent, intet program. Vi er kun en ren privat kreds af lædergutter, der kan li' at se hinanden i støvler og selv ha' dem på. Ikke noget med »møder«, kun sammenkomster til fælles glæde. - Hvad det homofile angår, så behøver man ikke nødvendigvis at være homofil for at være med. Det er helt i orden, bare man er så fordomsfri, at man kan dyrke mænd lige så intensivt som piger.

Når læderkredsen nu er så enkel og ligetil, hvorfor er den så omgivet af så megen hemmelighedskræmmeri? Man skal være meget energisk og meget opsat på at komme med i kredsen for i det hele taget at få adressen!

Naturligvis. Ingen skal kunne komme og sige, at de er blevet lokket med under falske forudsætninger. Derfor forlanger vi inden optagelsen, at »ansøgeren« udfylder et skema - ganske vist anonymt - med angivelse af sine interesser, både hvad læder og sex angår. Skemaet er så snedigt udformet, at det straks afslører en, hvis man kun er »lunken«, hvad læder angår, og også, hvis man bare er nysgerrig. Skemaet skal ikke underskrives med navn eller adresse og er naturligvis frivilligt, men en betingelse, hvis man vil være med. Vi har været ude for flere tilfælde, hvor læderfans har nægtet at udfylde skemaet, fordi de anså deres seksuelle interesser for en privatsag, der - i hvert fald i første omgang - ikke kom kredsen ved. Disse fyre reagerede netop som de skulle ved at udelukke sig selv fra deltagelse. Man skal faktisk være helvedes opsat på at komme med for at have en chance! Så egentlig er der ikke tale om noget hemmelighedskræmmeri, blot om man er tilstrækkelig opsat på at få lidt læderduft og er parat til at yde en indsats for at komme med.

Og når man så er kommet med ... ?

Hvis vi har kikket på skemaet og besluttet at lade den pågældende komme med, så inviterer vi ham til næste sammenkomst.

Og betingelserne for at blive godkendt?

Ingen, udover at man er virkelig interesseret i læder og hvad dertil hører. Hvem man er, hvad man hedder og hvor man bor er aldeles ligegyldigt. Vi spørger aldrig om stilling og samfundsmæssig position, og indbyrdes kalder vi kun hinanden ved fornavn. Særdeles demokratisk, ikke sandt?

Alligevel må en del læderinteresserede på forhånd udelukkes, fordi I kræver, at man har lædertøj og støvler. Læder er jo dyrt ...

Hvis man er tilstrækkelig interesseret i læder, så har man også råd til at købe sig en læderjakke. Også selv om man er førsteårs lærling med 300 kroner om måneden.

Hvem opretholder den økonomiske side af sagen?

Det er faktisk ingen økonomi at tage hensyn til. Hvis en af os en gang imellem tager en flok guldøller eller en flaske whisky med, så er den side af sagen i orden. Men det er naturligvis ikke noget der forventes. Alligevel mangler vi aldrig drikkevarer eller cigaretter. Det hænder da også, at en af gutterne kommer med et stort fad ostemadder. Alt er på frivillig basis, og rent teoretisk kan man altså godt nasse på andres gavmildhed hvad øl angår.

Hvad foregår der så ved et lædermøde?

Vi har ingen slagplan, hvis det er det, du mener. Vi tar, hvad der kommer, og lader samværet udvikle sig som det vil. Man skal altså ikke tro, at der nødvendigvis bliver et massesamleje ud af det. Hvis der bliver det, et det godt, og hvis der ikke bliver det, er det også godt. Måske er det blot en to-tre gutter, der har lyst, og det er også helt i orden. Ingen tvinger nogen - altså med mindre de ligefrem gerne vil tvinges!

Der er altså s/m med i foretagendet?

Ja, til en vis grad. Med de begrænsninger, som fornuften sætter.

Men fornunften sætter ikke samme begrænsninger hos alle?

åbenbart gør den det i samme grad hos os. Hvis en kan li at blive tævet, så bliver han tævet, men ikke mishandlet. Det er meget muligt vi er neurotikere, men vi er i hvert fald ikke psykopater! Man ved instinktivt, hvor langt man kan gå. Og hvis man tilfældigvis ikke skulle vide det, så kommer man overhovedet ikke med i kredsen. Vi ved godt, at mange tror, at formålet med en læderklub er at kidnappe uskyldige og undenforstående ofre og så prygle dem sønder og sammen. Det er helt forkert. Alt skal være en frivillig sag, og det gælder fra alle parters side.

Er det ikke perverst alligevel?

Det er da nok muligt. Men spiller det nogen rolle? Nu er 99% af menneskeheden således indrettet, at det man selv kan lide er aldrig perverst. Hvor mange homofile mænd synes ikke det er ligefrem perverst at gå i seng med en kvinde? Og er det perverst, at et af vore medlemmer kan lide at slikke støvler og tæer? Det er det jo nok, men han gør det af egen fri vilje, og det giver ham stor glæde. Derfor er det også fuldt ud accepteret hos os.

Er alle perversiteter tilladt her?

Så længe de er uskadelige, ja. Men hvis en f. eks. vil piskes, til blodet flyder, så bliver han omgående sendt hjem med besked om, at han er gået forkert i byen, og at han må finde sin bøddel andetsteds. Der findes vitterligt mennesker, som hellere end gerne vil slås trekvart ihjel. Men det bliver altså ikke her ...

Sadisme er et skældsord ...

Ikke i alles øren! Forresten er der ti gange så mange masochister her på jorden, som der er sadister. Man tror som regel det er omvendt. Ordet 'sadist' bruges som skældsord i tide og utide. Her foretrækker vi at sige s i stedet for sadist, så er det ligesom den seksuelle betydning af ordet fremhæves.

I en artikel i MANège stod der, at s/m ikke behøver at have noget med smerte at gøre?

Det er også ganske korrekt. Fyren, vi snakkede om før, som kan lide at slikke støvler, er jo masochist, men han ville sikkert ikke bryde sig det mindste om smerte. Mange m'er vil gerne underkaste sig slavegerning, blive »brugt«, om jeg så må sige, men bliver rasende, hvis nogen forsøger at stikke dem en på skrinet. Desværre mangler vi et ord for denne indstilling. Her kalder vi dem simpelthen t'er, afledt af tjener, men det er også en fjollet betegnelse. Man behøver jo ikke være en tjenende ånd for at lade sig »bruge« som en ting. Men noget bedre ord er der altså ingen, der har fundet på endnu.

Hvor mange deltagere er der i kredsen?

Det er lidt forskelligt, men aldrig over ti ad gangen. Naturligvis er vi flere, men der er næsten altid nogle stykker, der ikke kan komme netop den aften, vi har aftalt at mødes. Andre bor udenfor København og kan kun komme en gang imellem. Sidste måned vad der så stort et mandefald på grund af ferier, influenza og alt muligt andet, at vi kun var fire!
Men det var lige så skægt som altid. I næste måned får vi besøg af en neger fra Jamaica. Kulsort over det hele. Det bliver sikkert en interessant gæsteoptræden ...

Med tryk på 'optræden'?

Det vil tiden vise. Sort er altid pænt ... Lad os få nogen flere øller. Er der ingen der vil ha' saltmandler?

Hvorfor mødes I kun een gang om måneden?

Kan du se den soldaterstøvle, der står derhenne i vindueskarmen? Jeg har selv købt den for en krone i en rodekasse udenfor en antikvitetsforretning. Der er kun een, så nu bruger vi den til franske kartofler. Ideen er meget sjov, men kun for nogen tid, og om nogle måneder smider vi den væk. Af samme grund ses vi kun een gang om måneden. Så når vi ikke at blive trætte af hinandens fjæs - eller hvad det nu er!

Der står i jeres annonce, at I er en flok »læderkatte«. Hvad forstår man ved det? Man forbinder sædvanligvis noget feminint med en kat.

Er det noget vi ikke er, så er det da feminine! Men ordet er en fordanskning af Pussies-in-boots, der betyder bestøvlerne katte. Du kender denneher kat med syvmilestøvlerne, ikke? Vi går ganske vist kun i motorcycelstøvler, men alligevel ...

Der er dukket flere læderklubber op ...

Der findes i hvert fald to andre læderklubber i København, men det er vist nærmest rigtige foreninger og den slags med medlemsblad og kontingent og medlemmer over hele verden. Vi går lige den stik modsatte vej og prøver at lave vores lille kreds så intim som mulig. Vi har jo også aldersbegrænsning, man skal være under 35 for at være med. De fleste af os er nu også under 30, men det er vist en tilfældighed. Vi forlanger også foto, og gør det i det hele taget så besværligt som mulig at komme med. Det er en slags sikkerhedsforanstaltning for at sortere de lunkne fra, som jeg sagde før.

Til slut et ondskabsfuldt spørgsmål: Er det ikke temmelig sølle, at man skal klæde sig ud i lædertøj for at få fornøjelse af samværet?

Det er sølle i samme grad som nogle mænd foretrækker piger i sort undertøj. Smagen er forskellig, heldigvis. Piger i sort undertøj er sikkert udmærkede, men de mangler et stykke! Vi vil altså helst ha mandlige partnere i læder, og jo mere maskuline jo bedre. Så enkelt er det!


Lars Menardier
November 1965.

Top



to the Danish text

Visit to a Leather Club

This interview appeared in MANège, a Danish gay magazine. It was published in issue number 3 of November 1965. The translation is by Quirt.

Is a leather club a meeting place for perverts? Why is leather so arousing? Why are leather clubs connected with so much secretiveness? In this interview members of a leather club talk about themselves and their love for leather...

By Lars Menardier

The glasses aren't ordinary beer glasses but are shaped like boots. A stack of records next to the record player consists of motorcycle roars. The music is in the background and there are recordings of motorcycle races and chains banging and all sorts of things. One wall is decorated with everything your heart can desire and your imagination can picture: whips, chains, hand cuffs, straps and rope. In one corner there's a long row of hooks with leather jackets, and leather pants. Over the entire room there's a faint but unmistakable smell of leather. It's been really difficult to get inside here. The leather boys gave a polite "no thank you", to my first offer of an interview. But then they let themselves be convinced on the condition that I wouldn't reveal anything about any individual's private affairs. And when they finally gave me the address (the previous correspondence was through a post office box number) I had to promise to be discrete about where the leather club was located in Copenhagen. This highly secretive background just whet my curiosity and was probably going to result in an anti-climax, when I finally got out there.
There weren't any torture victims on hooks in the ceiling and no strangled scream echoed out of the cellar of the row house where the leather guys met. In contrast to what I had expected, it was cozy and intimate and the low ceilinged bar reminded me more of an extraordinary bar than of anything else. The six leather guys sitting around the table were far more peaceful than I had dared to expect. There's beer poured out in the boot glasses but there's also whiskey for those who prefer it. In a way I'm a little disappointed, because I had expected something ominous and something "underground". Sinister people sneaking around in a semi-neurotic underworld.

It didn't turn out exactly as I had expected...

of course, not. "People who have seen our flyer think we're different than what we really are. Maybe the flyer wasn't worded properly. Maybe people just have a prejudice about leather." That's from a tall guy dressed in leather with crew cut hair who's doing the talking.

Why is leather so arousing?

It's not leather itself that's so exciting but what it represents. Hardness, strength, masculinity, power. And virility.

And brutality?

Sure, even brutality, but not always. That depends upon who's in the leather. A guy in a leather jacket with chains and stars and studs can be as soft and tender as Jesus himself.

So he puts leather on to be more masculine?

You can say that; in some situations the rule of thumb is: the more leather gear, the more complexes. But luckily, not always.

Do you meet here to cultivate your complexes?

Sure, and boy is that a big help! But seriously, we also meet to help each other out, not merely for the special stuff like leather and boots.

This "cultivating" one another, do you mean that literally?

Sometimes. We don't meet to have sex with each other but of course it can happen that the leather pants sometimes pop off. The main thing we aim for is an absolute spontaneity and open-mindedness, when we're together. We say what we think and do what we want to. It has nothing to do with being nice and respectable, if we feel like getting less nice. Honesty and brotherhood are the main things.

That might be a very revealing philosophy.

Yes, it is. Of course we all know each other's special desires, and no matter what they are, the main thing is to be honest and acknowledge these desires. Otherwise we won't get anywhere. The goal is to be able to drop our masks when we're together. Several of us are married and have children and it's only here that we get to indulge in our love of leather. We meet on the average once a month and get a strong enough whiff of leather to carry us through the month.

And so that's a gay club, which is limited only to guys interested in leather?

It isn't any kind of club at all. We have no leader, no dues, no rules. We're just an informal group of leather guys who like looking at each other's boots and like wearing them ourselves. There aren't any "meetings", just get togethers for our own satisfaction. As far as homosexuality is concerned, you don't have to be homosexual to belong. It's ok, as long as one's open enough to fool around with men as well as with women.

If the leather world is so simple and ordinary, why is there so much secretiveness connected with it? You have to be really energetic and intent on coming here to get the address.

Naturally, we don't want someone to come and say they were enticed under false pretenses. That's why before we accept someone, we require him to fill out a form, naturally completely anonymously, listing his interests both in regard to leather as well as in regard to sex. The form is so ingeniously set up that it immediately exposes any one who is wishy-washy about leather and it shows those people who are merely curious or nosy. The form isn't signed but the name and address can be added voluntarily, if you want to join in. We've come across many instances where leather guys have declined to fill out the form, because they regard their sexual interests as a private matter. And so, at least the first time around, they didn't join up.

Of course some guys interested in leather have to be excluded because you require that they have leather clothes and boots. Leather is certainly expensive.

If you have sufficient interest in leather then you're also able to buy yourself a leather jacket. Even if you're on your first job and you're earning minimum wage.

Who takes care of the business side of the group?

There really is no financial or money matters to look out for. If one of us once in a while brings along a six pack or a bottle of whiskey, that takes care of refreshments. But of course that isn't expected. We never lack drinks or cigarettes. It can also happen that one of the guys brings in a big box of pretzels or peanuts. All that's on a voluntary basis and theoretically you can even sponge off the generosity of others in regard to beer.

What exactly happens at a leather meeting?

We don't have any agenda, if that's what you mean. We take whatever comes and let the relationship develop the way it does. You shouldn't believe that there has to be a mass orgy every time. If that happens, that's good; and if that doesn't happen, that's good too. Maybe just two or three guys who feel like doing it; that's also okay. Nobody forces anybody -- unless they like being forced!

So there is S&M in the proceedings?

Yes, to a certain degree. But with the limits that reason sets.

But reason doesn't set the same limits for everybody?

If somebody likes being beaten, then he'll be beaten but not mishandled. It's very possible that we are neurotics, but we're certainly not psychotics! You know instinctively how far you can go. If somebody by chance doesn't know that, then he doesn't get into our group. We certainly know that many people believe that the goal of a leather club is to kidnap innocent and naive victims and to beat them black and blue. That's totally wrong. Everything has to be voluntary and that's true in regard to all partners.

Isn't that perverted anyway?

That's of course possible.

But doesn't that play a role too?

99 percent of all people think that what they like is never perverse. How many homosexual men think it is just as perverse to go to bed with a woman?

And is it perverse when one of your members likes to lick boots and toes?

That may be so, but he does it of his own free will and it gives him a lot of pleasure. And so that's totally ok with us.

All are all perversions allowed here?

As long as nobody gets hurt, yes. If for example somebody wants to be whipped until the blood flows, then he's sent home and told that he's come to the wrong place and that he should find his executioner somewhere else. There are some people who would like to be beaten almost to death. But that doesn't happen here.

The word "sadism" is an insult.

Not to everyone's ears. In addition there are 10 times as many masochists in the world as there are sadists. The word has been used a long time as an insult. Here we prefer to say S instead of sadist. In that way the sexual overtones of the word are emphasized.

In an article in the magazine MANège it said that S&M doesn't have to have anything to do with pain?

That's right too. The guy we talked about earlier who likes to lick boots is a masochist but he has no interest in pain. Many Ms want to act as slaves, to be "used" but they get angry, if anyone tries to smack them. Unfortunately we don't have a word for this outlook. Here we simply call them Ss, derived from servers. But that's also not the correct word. You don't have to have a serving spirit to let yourself be "used" as a thing. But no one has been able to find any better words as of now.

How many participants are there in the group?

It varies a little bit, but never more than 10 at a time. Naturally there are more of us than that, but almost every time there are some guys who can't come on the evening we agree to meet. Others live outside of Copenhagen and can come only every other time. Last time there was a really small group. Because of vacations and flu and other things, there were only four of us. But it was just as much fun as ever. Next month were getting a visit from a black guy from Jamaica. That's surely going to be an interesting guest appearance.

With the emphasis upon "appearance "?

Time will tell. Black is always nice. Let me know if you want more beer. Is there anybody who wants to have salted almonds?

Why do you meet only once a month?

Can you see the combat boot over in the window? I bought it myself for one crown in a bin outside an antique store. There's only a single boot and we use it for the French fried potatoes. The idea is very funny but only for a certain period of time; and in a few months we'll throw it away. That's the same reason we meet each other only once a month. So that we don't run the risk of getting tired of each other's faces -- or anything else!

In your flyer you say that you're a bunch of "leather cats". What do you mean by that.

Usually you connect a cat with something feminine. That's not the case with us so it isn't anything feminine! But the word is a Danish translation of Puss in Boots, you know, that cat with the seven league boots, don't you? Of course we only wear motorcycle boots.

A lot of leather clubs have started up. Here in Copenhagen alone there are two other clubs. They're genuine clubs with a membership newsletter and dues and members all over the world. We're going exactly the opposite way to try to make our little circle as intimate as possible. We also have an age limit; you have to be under 35 to be one of us. Most of us are even under 30, but that's totally by chance. We also require a picture and in general try to do everything possible to make it as difficult as possible to get in. And that's as a security measure to separate the lukewarm people out, as I said before.

In closing a nasty question; isn't it rather perverse that one has to wear leather clothes to enjoy having sex?

That's perverse in the same degree as some guys go for girls in black underwear. Luckily, taste is very varied. Girls in black underwear are certainly wonderful, but they are missing one thing. We prefer to have male partners in leather and the more masculine the better. It's just that simple.

(Translation by Quirt)

Top